mandag den 27. januar 2014

Kobberbryllup

D. 7. januar var vi til kobberbryllup hos nogle af vores venner. Jeg havde igen valgt at lave en æske. Denne her er lavet efter samme opskrift som kufferten i sidste indlæg, men jeg har lavet låget lavere end bunden og udeladt kuffertelementerne.
Baggrundspapiret er fra My Minds Eye. Dette har jeg pyntet med en fjer i hvid fra bella blv. Jeg elsker fjer, men jeg synes de er så dyre.. Jeg har standset nogle fjer ud i metalkarton i kobberfarve. Jeg kan godt lide den måde det rå og romantiske komplimenterer hinanden. Jeg har også brugt noget træpynt, som jeg har købt hos Riddersholm.
Inden i har jeg brugt papir fra Pion design. Lommen til pengene er lavet i samme kraftkarton som basis af æsken. Derudover har jeg brugt en fjer i samme serie som det træpynt, jeg har brugt på forsiden.
Kortet jeg lavede til har jeg holdt meget simpelt. Baggrunden er samme papir, som jeg brugte indeni. Jeg har lavet en lille pil i samme kobberpapir, som på æsken og så har jeg brugt lidt mere træpynt. Det var faktisk et hastekort, fordi jeg brugte for lang tid på at lave æsken, men jeg synes, det blev meget godt alligevel.
Jeg har haft problemer med at uploade billeder til min blog, så derfor gik der så lang tid. Det var ellers et af mine nytårsfortsæt, at der skulle lidt flere indlæg på bloggen i år. Jeg håber ikke den driller mere fremover, for så skal i nok få flere at se.



mandag den 6. januar 2014

Svigermors runde dag

I går blev min svigermor 70 år. Familien var blevet enige om at gå sammen og give en fælles gave i form af kontanter, som hun ønskede sig til en ferie. Selvfølgelig skulle jeg lave kortet, som altså blev denne kuffert.
Papiret er fra maja design, basen er lavet i kraft karton. Den er pyntet med hvide roser (og en enkelt blå), og en masse perler. De er sat fra fabrikken på en swirl, og jeg har sat nogle enkelte større perler på (man kan jo ikke få nok).
Kæden er taget fra prismærket i et par bukser fra name it. Den er meget praktisk til dette formål, og så er den jo helt gratis...puha, når jeg tænker på hvor mange af dem, jeg har smidt ud af dem... på det ene manillamærke har jeg skrevet 70 med stickles i sølv.
det andet mærke er pyntet helt enkelt med et træskilt og så har kanten fået med sølv.
 

Og sådan ser den ud indeni. Jeg lavede nogle ruller i kraftkarton, så pengene var til at tage ud.
Og dette er kortet, der passer til kufferten. Jeg har brugt samme serie papir, og også lidt perler til pynt.